Om religion og evolution: En introduktion
I denne artikel introduceres indledningsvis evolutionsteoriens idéhistorie i korte træk. Efter en kritisk beskrivelse af evolutionspsykologiens antagelser, metoder og foretrukne emner opstilles en alternativ anskuelsesmåde, som afviser dele af evolutionspsykologiens grundlag og som argumenterer for...
| Auteur principal: | |
|---|---|
| Type de support: | Électronique Article |
| Langue: | Danois |
| Vérifier la disponibilité: | HBZ Gateway |
| Journals Online & Print: | En cours de chargement...
|
| Fernleihe: | Fernleihe für die Fachinformationsdienste |
| Publié: |
Univ.
[2011]
|
| Dans: |
Religionsvidenskabeligt tidsskrift
Année: 2011, Volume: 56, Pages: 23-60 |
| Sujets non-standardisés: | B
Biokulturel evolution
B Darwin B Arkæologi B Évolution B Cognition B Religiøs evolution |
| Accès en ligne: |
Volltext (doi) Volltext (kostenfrei) |
| Résumé: | I denne artikel introduceres indledningsvis evolutionsteoriens idéhistorie i korte træk. Efter en kritisk beskrivelse af evolutionspsykologiens antagelser, metoder og foretrukne emner opstilles en alternativ anskuelsesmåde, som afviser dele af evolutionspsykologiens grundlag og som argumenterer for kulturens kausale virkning på den menneskelige kognition og ikke mindst den hominine evolution. Ud fra, hvad vi ved om den menneskelige evolution, ses det, at den hominine evolution har en dybde, som sjældent medtænkes i teorier og hypoteser om den menneskelige evolution. Den menneskelige evolution er begyndt længe før homo-arten, endog før Australopithecus, hvor man finder primitive stenredskaber og tilstedeværelse af (dog ikke kontrol over) ild, og hvor de fysiologiske og genetiske forandringer, som førte til mennesket, også var påbegyndt. Dernæst opstilles otte træk, som kan have været til stede i, hvad man kan kalde en ‛proto-religion’. Den art, som sandsynligvis har besiddet disse træk, er Homo erectus; men der kan have været ansatser til denne proto-religion endnu tidligere. Artiklen afsluttes med en diskussion af de mest kendte teorier og hypoteser, der har forsøgt at forklare, hvorfor mennesket blev religiøst. Hovedtesen i denne artikel er, at mennesket har udviklet sig som hybridt væsen, dvs. som et væsen hvis biologiske udvikling er gået hånd i hånd med dens kulturelle udvikling. De udgør to sider af samme sag, også i kausal forstand. Mennesket er følgelig et biokulturelt og biosemiotisk væsen. |
|---|---|
| ISSN: | 1904-8181 |
| Contient: | Enthalten in: Religionsvidenskabeligt tidsskrift
|
| Persistent identifiers: | DOI: 10.7146/rt.v0i56.4210 |