Hvad er kulturforståelse?: Videnskabsteoretiske overvejelser om kring studiet af fremmede kulturer
Artiklen reflekterer over muligheden for en videnskabelig forståelse af fremmede kulturer. Med udgangspunkt i et citat af Wittgenstein hævder jeg, at en forudsætning for overhovedet at forstå tale og handling er, at vi på et vist niveau deler regler, der gør dem mulige. Med Putnam insisterer jeg end...
| Published in: | Religionsvidenskabeligt tidsskrift |
|---|---|
| Main Author: | |
| Format: | Electronic Article |
| Language: | Danish |
| Check availability: | HBZ Gateway |
| Journals Online & Print: | Drawer...
|
| Fernleihe: | Fernleihe für die Fachinformationsdienste |
| Published: |
Univ.
[2007]
|
| In: |
Religionsvidenskabeligt tidsskrift
Year: 2007, Volume: 50, Pages: 59-70 |
| Further subjects: | B
Sammenlignelighed
B Forståelse B Videnskab B Culture |
| Online Access: |
Volltext (doi) Volltext (kostenfrei) |
| Summary: | Artiklen reflekterer over muligheden for en videnskabelig forståelse af fremmede kulturer. Med udgangspunkt i et citat af Wittgenstein hævder jeg, at en forudsætning for overhovedet at forstå tale og handling er, at vi på et vist niveau deler regler, der gør dem mulige. Med Putnam insisterer jeg endvidere på, at kulturer må være relativt sammenlignelige, hvis vi overhovedet skal kunne kende forskel på dem. Krav om objektivitet, forklaring og repræsentation kan ikke legitimt stilles til en humanvidenskabelig diskurs, men det betyder ikke, at denne behøver at ende i relativisme. Kildematerialet vil altid begrænse fortolkningsmulighederne, og enhver fortolkning bør altid tilfredsstille et krav om begrundelse. En hermeneutisk tilgang til tekster inden for dialogens horisont betragter jeg som vigtig, men i sig selv utilstrækkelig, for en videnskabelig diskurs, og i forlængelse af Foucault henviser jeg til det videnskabshistoriske fællesskab mellem ‘betydning’ og ‘system’, der således bygger bro mellem på den ene side forståelsen og på den anden side analysen af strukturer, koder, funktioner og kognitive dispositioner. Disse niveauer er uomgængelige for en kritisk forståelse, der imidlertid ikke må forstå sig selv i analogi til naturvidenskabens forklaringsprætention, men netop som fortolkning. This essay reflects on the conditions for approaching the study of cultures other than one’s own. Departing from a quotation by Wittgenstein, I acknowledge the basic suggestion that no understanding takes place unless speech and acts are realised through common rules. Referring to Putnam, I further suggest that the thesis of incommensurability is unattainable inasmuch as some level of similarity (and the possibility of translation) is a condition of possibility for recognising differences. I also claim that notions of objectivity, explanation and representation are not apt to fit the prospect of the study of human realities. This does not entail the view that a humanistic approach will end up being relativistic. The source material always sets limit to reasonable interpretations and interpretations will always have to meet the demand of justification. Still, the entirely hermeneutic approach which only deals with the premises for understanding on the level of dialogue is important but insufficient in itself as a scientific approach. Referring to Foucault I therefore point to the twin birth of ‘meaning’ and ‘system’ in the history of human sciences, thus allowing an analysis of structures, cultural codes, social functions, cognitive dispositions to contribute to the scope of critical interpretations in so far as such studies recognise themselves – not as analogical to explanations in the natural sciences – but exactly as ways of interpretation. |
|---|---|
| ISSN: | 1904-8181 |
| Contains: | Enthalten in: Religionsvidenskabeligt tidsskrift
|
| Persistent identifiers: | DOI: 10.7146/rt.v0i50.1706 |